Huda - Natur og Udeliv

Dokumentation og formidling 13. Beskriv hvordan i vil formidle udviklingen i dyrholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte? - formidle udviklingen ved at undersøge og observere kaninerne sammen med børnene - formidle gennem billeder/video samt beskrivelse i bloggen - stille åbne spørgsmål og opretholde dialogen, omkring den viden jeg har forsøgt at formidle - løbende forsøge at understøtte og viderebygge deres viden i forbindelse med kaninerne - Spørge lærerne/pædagogerne på fjordskolen, om de har set en effekt hos børnene, ved at vi har været på besøg? snakker de om kaniner, evt. forløb om kaniner mm. - Gennem erfaringer vil børnene lettere lære og huske noget om hvordan man håndterer dyr. 14. Hvordan stilladser læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller m.m.)   - gennem piktogrammer, hvor de kan få visualiseret hvad der vil ske og hvordan aktiviteten vil forløbe.  - Vendespil med kaninens forskellige kropsdele - Pixie - hvor man kan tage b

 Vildt mad på bål d. 17. januar 2022 I dag, bestod dagen i at lave vildt mad på bål i campus. Dagen startede ud med at hver gruppe skulle tage en fasan på et fad, som var skud af en haglgevær. Min fasan var en hun-fasan. Vi drøftede i klassen om ligheder og forskelle mellem en hun og en han fasan, og samtidig med at vi fik lov til at undersøge fasanen. Vi gik udenfor, hvor vi skulle fjerne benene, vingerne, hovedet, samt halen på den, og derefter fjerne skindet af fasanen. Processen var grænseoverskridende da jeg aldrig har stået med det før. Lugten var desuden forfærdelig. Man kunne se de korn fasanen havde spist inden den var blevet skudt og frøs ned. Indvoldene skulle ud og derefter vaskede vi den for at gøre den klar til tilberedning. Grupperne i klassen blev delt op, hvor nogle skulle stå for kartoffelmos, andre for tænding af bål og jeg var i gruppe med en gruppe piger, hvor vi havde som opgave at panere fasanerne og lave vindruesovs med kødet af fasanerne. Det var svært at sidde

  Plantehold  Plantehold  11 januar 2022 I dag gik vi igang med vores plantehold opgave. Vi fik allesammen forskellige frø med, som vi ville plante. Vi valgte at plant: Hvidløg Peberfrugt Æble Løg Forskellige blomster Pil Ying og Yang bønner Tomat Bøg Vores køkkenfrø plantede vi i noget jord, ca 1cm under overfladen, fylde mere jord på og vandede dem. Det samme gjord vi med vores blombsterfrø. Bønnerne plantede vi ind i et glas med jord, hvor vi laver et eksperiment med at en bønne vender opad og den anden nedad, for at se om vi kan se forskel.  Med vores pil og bøge valgte vi noget helt tredje. Vi fik sat nogle af dem ind i fryseren for at se om de vil spire hurtigere, efter en efterlignet vinter. De andre satte vi i et glad med vand, med plastikpose over i vindueskarmen. I dag, fem dage efter vi plantede vores frø, blev vi helt overrasket da vi ville vande og se efter vores planter. Nogle af dem var allerede godt igang med at spire. Indtil videre ser det ud til, at vores hvidløg voks

 Første besøg på Fjordskolen d. 13. januar 2022 I dag har vi været i Fjordskolen. Vi startede med at få en rundvisning i deres udeareal, hvor vi så forskellige ting som eleverne på skolen byggede fra bunden. Fjordskolen giver specialundervisning til børn med autismespektrumsforstyrrelser (ASF) og lignende, børn med multiple funktionsnedsættelser, generelle indlæringsvanskeligheder, fysisk handicaps, indlæringsvanskeligheder kombineret med opmærksomhedsforstyrrelser og socio-emotionelle vanskeligheder. Antallet af elever i en klasse eller på et hold varierer fra tre til ni elever. Skolen rummer omkring 250 elever og er knyttet en fritidsordning, som optager en del elever hvor de rummer ca. 80 elever. Skolen består af 4 afdelinger, A, B,D og E, samt SFO. Besøget til fjordskolen, bestod af en rundvisning ude i deres udeareal, hvor eleverne har mulighed for at skabe noget eller bare være der for at komme lidt væk og slappe af. Her bruger de mange timer om ugen, hvor de bl.a. laver bål, sni

Pædagogiske aktiviteter (Udefestival) 10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). Inddrag pædagogisk-didaktiske litteratur - brug grundbogen. SMTTE-model: (Clausen & Hygum, 2015), s. 567-570) Sammenhængen: Med naturen og dens fænomener, kan børnene have mulighed for at udfolde sig, samt udforske naturens egenskaber. Dyrholdet kan være med til at understøtte børnene i deres naturfaglig dannelse, hvor de kan observere, undersøge og eksperimentere med naturfænomenerne.  Mål:  Målet med dette forløb, er styrke børnenes almene dann else   (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 68), samt kenskab til kaninerne.  Styrke udviklingen af deres handlekompetencer, gennem erfaring med deltagelse, medansvar, fællesskab og omsorg. Styrke børnenes personlige kompetencer i natur og udeliv, ved at at være i tæt kontakt med et dyr, i berøring med dyret og fodre den (oplevesen af at flytte grænser og mestring) Tegn:  At børnene er n

  Naturfaglig viden 6. Sæt jer ind i dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- /skjulemuligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr?), dag - eller nataktive?, formering/årscyklus, rengøring m.m. Føde Ofte tænker vi, at kaniner skal have masser af frugt og grønt, dog er det ikke det vigtigste for en kanin. Frugt indeholder meget sukker, derfor skal kaniner ikke have frugt i store mængder, desuden har kaniner sarte tarmsystemer, hvilket kunne føre til forskellige problemer, hvis den får for meget frugt og grønt. Kaniner skal mest have græs, hø og kraftpiller, da de er græsædere. Endvidere skal en kanin have varieret kost, da den skal bruge forskellige vitaminer og den skal også have fiberholdigt føde at spise, for at den kan slibe dens tænder Dette skal den gøre, da dens tænder ikke har rødder, men vokser uafbrudt og bliver for lange, hvis de ikke slibes.  Kaninerne nedbryder deres føde i hhv. tyndtarmen og tyktarmen. Det der nedbrydes i tyktarmen kommer ud som nat

Dyrholdsopgave Mål for dyrholdet 1. Vælg en bruger/borger gruppe - Jeg har valgt at arbejde med børnehavebørn i aldersgruppen , 3-6 årige.  Hvilke behov skal/kan et dyrhold tilgodese? Inddrag den læste litteratur. 2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte? - at børnene lærer at blive a nsvarsbevidst. - Fremme børnenes forståelse for dyrenes behov og dens levevilkår. - Flytte børnenes grænser i forhold til kaninen såsom holde den. - Under forløbet vil jeg styrke børnenes handlekompetencer, med udgangspunkt i at understøtte børnenes interesser i forhold til naturen samt forvaltningen af dyr. ( Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. 2015) 3. Hvordan skal dyrholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder? -  Kaninerne placeres i et bur der kan flyttes rundt på græsplænen, så det er i børnehøjde. Buret skal være enkelt og let at overskue og alle redskaber skal have en fast placering. Man kan med fordel lave en skema med billeder/ pi

  Svampejagt aktivitet Svampejagt Planlægning Appen: Seek Dolke Lup Brænde På vores første besøg i biotoppen, observerede vi en del svampe i området, hvilket vi mener er interessant at undersøge yderligere. Derfor har vi planlagt en 4 aktivitet, med henblik på svampejagt. Planlægning: Vi startede med at planlægge hvordan vi vil gennemføre svampejagt og hvilken redskaber-/teknikker skulle vi bruge. Vi fik hentet appen ”Seek” på vores telefoner for at afprøve appen inden børnene kunne komme til. Målgruppen for denne aktivitet, vil være børnehavebørn i aldersgruppen 4-6-årige.  SMTTE-model: S: Mange børn har ingen kendskab til svampe og hvilke svampe må man spise og hvilken skal man holde sig fra. Det er her vi vil styre børnenes analoge viden for netop at støtte deres erkendelse og hukommelse. M: Målet med aktiviteten er at udvide børnenes viden omkring hvilke svampe er giftige og hvordan de forskellige svampe ser ud. T: Vi vil tage ud i skoven, hvor vi kan gå på jagt efter svampe. Der i

  Bålmad som aktivitet den  januar 10, 2022 Bålmads aktivitet Til vores aktivitet tog vi ud til vores biotop og lavede mad. Bålmad som en aktivitet har både en naturfaglig indgangsvinkel og set ud fra et SSP fagligt syn, er der også gode aspekter at hente. Den naturfaglige del i det skyldes især aktiviteten om at få lavet det rigtige bål, og at anvende den viden og forskellige færdigheder til at laver mad på bålet.  Vi har valgt at lave snobrød, hvor vi snittede nogle pinde, for at kunne vikle snobrød rundt om, og få det over bålet. Endvidere har vi lavet en saltdej, som vi brugte til at lave kyllingebryst over bålet. Ved at lave mad på forskellige måder ude i naturen, er det vigtig at hjælpe hinanden, som styrker sammenholdet og den sociale relation gennem det fælles trejde. Vi har på vores ture til biotopen gjort meget i at øve os i at lave ild og vi har en plan om at forsøge os med forskellige måder at lave ild på og andre måder at opstille bål på.  Derfor er det væsentligt, at pæda