Første besøg på Fjordskolen

 Første besøg på Fjordskolen
d. 13. januar 2022


I dag har vi været i Fjordskolen. Vi startede med at få en rundvisning i deres udeareal, hvor vi så forskellige ting som eleverne på skolen byggede fra bunden. Fjordskolen giver specialundervisning til børn med autismespektrumsforstyrrelser (ASF) og lignende, børn med multiple funktionsnedsættelser, generelle indlæringsvanskeligheder, fysisk handicaps, indlæringsvanskeligheder kombineret med opmærksomhedsforstyrrelser og socio-emotionelle vanskeligheder.

Antallet af elever i en klasse eller på et hold varierer fra tre til ni elever. Skolen rummer omkring 250 elever og er knyttet en fritidsordning, som optager en del elever hvor de rummer ca. 80 elever.
Skolen består af 4 afdelinger, A, B,D og E, samt SFO.

Besøget til fjordskolen, bestod af en rundvisning ude i deres udeareal, hvor eleverne har mulighed for at skabe noget eller bare være der for at komme lidt væk og slappe af. Her bruger de mange timer om ugen, hvor de bl.a. laver bål, snitter knive og lignende samt klatring m.m.

Gennem rundvisningen fik hver gruppe dannet sig nogle ideer omkring hvor aktiviteterne til dyrholdsopgaven skal finde sted. Aktiviteterne finder sted for nogle grupper indenfor og for de dyr der kan være ude, kommer aktiviteterne til at foregå udenfor.

Vi fik lov til at stille en del spørgsmål og svar, på de spørgsmål vi havde forberedt til lærerne fra skolen.

Samme dag fik vi mulighed for at få vejledning, samt præsentere vores dyrhold.




Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dyrholdsopgave B - Kaniner

Logbog - plantehold

Aktivitet 2 - Bålmad