Vildt mad på bål
Vildt mad på bål
d. 17. januar 2022
I dag, bestod dagen i at lave vildt mad på bål i campus. Dagen startede ud med at hver gruppe skulle tage en fasan på et fad, som var skud af en haglgevær. Min fasan var en hun-fasan. Vi drøftede i klassen om ligheder og forskelle mellem en hun og en han fasan, og samtidig med at vi fik lov til at undersøge fasanen. Vi gik udenfor, hvor vi skulle fjerne benene, vingerne, hovedet, samt halen på den, og derefter fjerne skindet af fasanen. Processen var grænseoverskridende da jeg aldrig har stået med det før. Lugten var desuden forfærdelig. Man kunne se de korn fasanen havde spist inden den var blevet skudt og frøs ned. Indvoldene skulle ud og derefter vaskede vi den for at gøre den klar til tilberedning. Grupperne i klassen blev delt op, hvor nogle skulle stå for kartoffelmos, andre for tænding af bål og jeg var i gruppe med en gruppe piger, hvor vi havde som opgave at panere fasanerne og lave vindruesovs med kødet af fasanerne. Det var svært at sidde og rense kødet og panere dem i æg og hakkede mandler, da det stadig lugtede en del. Dog var det spændende at prøve noget nyt. Ude ved bålet fik vi paneret fasankødet i gryde og deres i fløde med vindruer.
Dagen sluttede af, efter vi satte os til at spise lidt mad og i klassen talte vi om hvilke pædagogiske vinkel man kunne sætte på aktiviteten. Vi mente at i dag vil man kunne inddrage de fem naturvidenskabelige elementer, i form af børns nysgerrighed omkring dyr og hvilket godt redskab en slagtning ville være til at hjælpe børn med at være bevidste og respektfulde omkring maden og naturen.
Kommentarer
Send en kommentar