Aktivitet 2 - Bålmad

 

Bålmad som aktivitet


Bålmads aktivitet

Til vores aktivitet tog vi ud til vores biotop og lavede mad.

Bålmad som en aktivitet har både en naturfaglig indgangsvinkel og set ud fra et SSP fagligt syn, er der også gode aspekter at hente. Den naturfaglige del i det skyldes især aktiviteten om at få lavet det rigtige bål, og at anvende den viden og forskellige færdigheder til at laver mad på bålet. 

Vi har valgt at lave snobrød, hvor vi snittede nogle pinde, for at kunne vikle snobrød rundt om, og få det over bålet. Endvidere har vi lavet en saltdej, som vi brugte til at lave kyllingebryst over bålet. Ved at lave mad på forskellige måder ude i naturen, er det vigtig at hjælpe hinanden, som styrker sammenholdet og den sociale relation gennem det fælles trejde.






Vi har på vores ture til biotopen gjort meget i at øve os i at lave ild og vi har en plan om at forsøge os med forskellige måder at lave ild på og andre måder at opstille bål på. 

Derfor er det væsentligt, at pædagoger har en række erfaringer med at færdes i naturen, som de kan trække på eller bidrage med. (Møller-Jensen, K. (2015)

De skal samtidig kunne forstå og anerkende, hvad der er meningsfuldt for målgruppen. Især på SSP området kan den naturvidenskabelige del af aktiviteten blive overflødig, for nogle borgergrupper. Pædagogisk arbejde er altid relationelt, og det har også altid et indhold. Man skal derfor overveje hvor meget den naturfaglige del af det, aktiviteten skal indeholde. 

Dog skal det fremhæves at forskellige aktiviteter med ild, hvor bålstedet indgår som en integreret del af et læringsforløb i forskellige institutioner, åbner op for mulighedsgivende og

oplevelsesbaseret pædagogik. Arbejdet med mad på bål indeholder mulighed for at hæmmede borgere kan få en oplevelse af sammenhæng (Antonovsky) og det kan sætte en læreproces i gang, der styrker deres oplevelse af at bidrage med noget og hermed anerkendes de også i deres solidariske sfære. Det at kunne mestre noget kan også understøttes med ovenstående. Der åbnes op for deltagelse og relationer, frem for den individuelle deltagelse i læringslandskabet (Sølvik, (2011)

Det at være udenfor kan også give anledning til at få styrket den dialogiske viden for nogle borgergrupper. Der kan med fordel tales om træ, hvor kommer det brænde fra? osv. 

Der er i disse aktiviteter mere fokus på det sanselige fysiske og sociale rum og når disse to ting mødes opstår didaktikken. Den sanselige del af bålet i sig selv, røgen og flammerne og dertil maden, duftende, smagen understøtter den analogiske viden og dertil også taktile sans. 

Litteratur liste:
Møller-Jensen, K. (2015). Haven som lærested. Udvikling af mulighedsgørende pædagogik i pædagogiske haver. I: Tidsskrift for Socialpædagogik, nr. 1, s. 53-66. ISSN: 1398-3717 (IGUL)

Søvik, Randi (2011). Friluftsliv som socialt læringslandskab for ungdom med afersvasnker.
 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dyrholdsopgave B - Kaniner

Logbog - plantehold